KARATEDOlille.png

Hvor bliver de gamle af

Dette indlæg er lidt en forlængelse af det forrige. Sidste weekend havde jeg fornøjelsen af at være til kata seminar med Jim Sindt.
For lige ganske kort at slå fast hvad han er for en størrelse – Jim er 4 dan, træner koryu uchinadi, og repræsenterer Patrick McCarthy her i landet.

Nu har jeg selvfølgelig ikke trænet med alle ”hot shots” her i landet, men ud fra de sensei’s jeg har trænet med, vil jeg ikke tøve et sekund med at udnævne Jim til at være en af de absolutte top instruktører indenfor bunkai og fortolkning af kata her i Danmark.


Til seminaret var vi ca. 25 nysgerrige karate-ka’er, alle med masser af gå-på-mod og åbne sind. Jeg tror jeg taler for alle, når jeg siger at det var en pragtfuld dag, hvor vi alle fik masser af guldkorn med hjem.

Men når der nu er så få seminarer af denne slags, hvordan kan det så være, at der kun var 25 deltagere?? Specielt når man tænker på at der er ca. 10.000 karate-ka’er i DK.

Kan de ikke bruge seminaret til noget? Vidste de ikke at der var seminar denne dag? Ligger det så langt fra deres egen stil at det bliver for abstrakt?

Faktisk kan jeg kun komme i tanke om én gyldig grund til ikke at deltage, nemlig at seminaret blev afholdt på Amager :-)
Spøg til side, kommer man fra Jylland, kan det selvfølgelig være et logistisk issue, da transporten alene udgør rimelig lang tid.

Jeg kan forstå man vælger seminarer af denne slags fra, hvis man er rimelig ny i gamet. Dvs. har trænet 2-3 år, men for alle ”os gamle” – os der har træner i over 10 år - forstår jeg det ikke.

Jeg vil trække en parallel til den forrige blog, og vove den påstand at mange at ”de gamle” vælger dette seminar fra pga. Jim’s unge alder! For alle ved jo, at det er ganske forfærdeligt at lære noget nyt af en sensei der er yngre end sig selv.
Og har man i forvejen bygget et image op, hvor man foregiver at vide stort set alt indenfor karate, er det da også klogest at holde sig i sin egen hønsegård, da man ellers risikere at udstille nogle huller i sin viden :-)

Jeg har opfordret Jim til at holde flere af disse seminarer, og jeg håber oprigtigt på at se nogle af jer ”gamle karate-nødder” næste gang. Endeligt kan det også snildt ende med, at man bliver i helt godt humør af at mødes til et sådant arrangement.


OSS
Jean