Igang
- Detaljer
- Oprettet: Fredag, 02. oktober 2009 02:00
Så begynder siden så småt at tage form! Selvom jeg langt er færdig skal der dog lige være tid til et par ord her i bloggen.
Jeg fandt en anmeldelse jeg skrev om en af Iain Abernethy''s dvd''ere som stadig er lige aktuel.
Det er nu efterhånden et stykke tid siden at jeg så den første dvd med Iain Abernethy. Ikke desto mindre har han fyldt en hel del i min bevidsthed siden da. Han er utrolig god til at omsætte kata teknikkerne til ”live combat”, uden at man går på kompromis med de oprindelige kata bevægelser.
Når jeg har valgt at kigge på Bunkai Jutsu Volume 1, hænger det selvfølgelig sammen med at dvd’en gennemgår bunkai på de 5 Heian katas, og dermed kan være relevant for rigtig mange karate-ka’er. Den giver også et godt fundament til måske senere at interessere sig for flere katas.
Indholdet på dvd’en handler om at han slavisk gennemgår, stort set samtlige bunkai, lige fra første bevægelse i Heian Shodan til sidste bevægelse i Heian Godan. Selvom gennemgangen er slavisk er det på ingen måde kedeligt. Tværtimod giver det et rigtigt godt overblik, og gør det let at ”følge med”, når man ser den.
Endelig er han velformuleret og kamera vinklerne på teknikkerne er gode, så hans stemme kombineret med det man ser, gør det let at forstå de enkelte teknikker.
Når man ser dvd’en, er det en ordentlig mundfuld. Den er så fyldt med viden og informationer, at det kan være svært at sluge det hele i en mundfuld. Men som nævnt er den meget skematisk bygget op. Og det gør den til et rigtigt godt opslagsværk, hvis man senere vil undersøge en bestemt kata, eller måske en bestemt teknik fra en kata. Selvom om man, som jeg, er sortbælte, er der stadig masser af stof her til at arbejde videre med.
For de der har studeret en smule karate historie, har måske hørt historien om at Heian katas var fredelige, at det ikke var katas beregnet til kamp, men simpelthen en serie af bevægelser sat sammen for at træne de enkelte teknikker.
Når man så ser hvad de enkelte teknikker kan bruges til – og jeg nævner i flæng – albuelåse, skulderlåse, stranguleringer, kast mv., så er det ligesom at det fredelige forsvinder. Lad mig sige det på den måde: jeg har overhovedet ikke svært ved at forestille mig disse katas anvendt som effektivt selvforsvar.
Spilletiden på dvd’en er ca. 120 min, og prisen ligger på 25 £. (hvis man vælger 3 dvd’er, betaler man kun for 2).
Du kan læse mere på dette link: http://www.iainabernethy.com/videos/videos_karates_bunkai_jutsu1.asp
OSS
Jean

