KARATEDOlille.png

Besøg af Iain Abernethy

D. 20/11 – 23/11 havde jeg fornøjelsen af, igen, at have besøg af Iain Abernethy. Ligesom sidst blev det nogle gode dage, hvor han øste ud at sin kæmpe viden – både når vi var i dojoen og udenfor.  

Træningerne var delt op på flg. måde: fredag aften i Vejle var det Tekki (Naihanchi), lørdag Gankaku i Solrød, og søndag var det Gankaku i Vejle.

Fredag aften var kun for klubbens instruktører (Vejle Shotokan) samt enkelte specielt inviterede personer. Vi har arbejdet en del med Tekki shodan i Vejle, men mest med de enkelte teknikker isoleret set. Så vi havde bedt Iain om at køre nogle serier og drills fra kataen (KBS – kata based sparring), for at komme lidt tættere på en ”live oplevelse”.

Vi har også arbejdet lidt ud fra ”hvad nu hvis……” teknikken ikke virker, teknikken virker bedre end forventet, modstanderen gør noget uventet…. Og også her havde nogle gode ideer til at arbejde videre med.

Både lørdag og søndag var åbne seminarer og temaet her var Gankaku. Denne kata var min favorit for mere end 15 år siden, så derfor glædede jeg mig meget til at kigge på netop denne kata. Helt uvæsentligt var det dog heller ikke at jeg trænede netop denne kata i Berlin med Iain 1½ måned tidligere :-)

Kata har en helt fantastisk historie. Den går på at en sømand der hed Chinto strandede på Okinawa, kæmpede mod kongens bodyguard, og blev derefter hans ven……. Men da det er historie for sig selv vil jeg undlade at nævne den her.

Men helt grundlæggende kan man sige at Gankaku er på et meget højere niveau end de tidligere kata jeg har arbejdet med. Når man prøver kataen første gang er der selvfølgelig nogle avancerede teknikker som man ikke tidligere har set, og enkelte teknikker som man kun møder i netop denne kata.

Men der hvor den store forskel er for mig, ser man først når man går i gang med at kigge på bunkai. Her møder man nogle lange serier af teknikker man udfører på samme modstander. F.eks. er der er serie i starten af kataen på hele 9 teknikker man kan lave på samme modstander. Og helt sikkert er det, hvis modstanderen stadig ikke er gjort færdig efter man har lavet disse 9 teknikker på ham, så er det bedre at stikke af, end at fortsætte kampen :-)

Kataen slutter på en meget brutal, men alligevel fascinerende måde! (men det er det den er designet til). Man låser modstanderens hoved fast, mens man tvister hans hoved og hans krop i hver sin retning. Omsat til praksis betyder det at hvis man laver teknikken for fuld ”skrue” (he-he), brækker man nakken på modstanderen!


OSS

Jean