Første weekend i maj 2010 var der lagt op til den helt store event idet Patrick McCarthy kom til landet for at holde seminar for første gang i 3 år.

Jeg har en ordentlig stak af hans dvd’ere, men har aldrig haft fornøjelsen af at blive undervist af ham. Så ud fra dvd’erne og hvad jeg ellers havde hørt om ham, var mine forventninger tårnhøje. Og for at gøre en lang historie kort må jeg sige at han til fulde levede op dem!

Ud over at Patrick McCarthy (benævnes herefter som PM) er en utrolig dygtig karate-ka, er han som et omvandrende leksikon. Han opvokset i Canada, har boet 11 år i Japan og bor nu i Australien. Derudover har han brugt en stor del af sit liv til at studere de forskellige martial arts former der findes jorden rundt.

Seminaret bestod af godt 5 timers undervisning både lørdag og søndag, så der var god basis for virkelig at få brugt kroppen. Men sådan skulle det ikke være... Faktisk var det meget værre med hovedet

Efter hver dag var hovedet så fyldt med informationer at man næsten kunne føle at kraniet var en størrelse eller to for lille.

Rent fysisk lavede vi 2 kombinationer på de 2 dage! En om lørdagen og en om søndagen. Ja det lyder ikke af meget, jeg ved det. Men tro mig, vi havde rigeligt at se til

Kombinationerne var bygget op på en sådan måde at man undervejs var angriber og forsvarer. Undervejs var vi igennem alle mulige teknikker – slag, stød, stranguleringer, skaller, knibe, spytte, låse, rotationer og meget mere…

Serierne var opbygget som selvforsvar, hvor man først forsvarer sig, og enten afventer man det næste angreb eller også angriber man selv.

Altså lidt bygget op som ”hvad nu hvis….”, dog stadig altid med mulighed for at afslutte kampen mellem hvert angreb.

PM er rigtig nørd! Og det er ment på den positive måde. Forstået på den måde at han virkelig er en grundig mand, der kender sin karatehistorie til bunds. Stiller man spørgsmål, tager han sig altid god tid til at komme med en saglig forklaring.

Og da han er ikke-japaner, men alligevel har studeret japansk historie og boet i Japan, har han nogle interessante pointer omkring karate, japanere og deres kultur. Ting som lige pludselig giver mening for os vesterlændinge når vi kender baggrunden….

F.eks. hvis en vesterlænding bliver undervist i en teknik og han ikke forstår den, er det åbenlyst for ham at stille spørgsmål til instruktøren. Det vil en japaner aldrig gøre. For en japaner er det åbenlyst at finde svaret inde i sig selv. (måske er det derfor at nogle bunkai er gået tabt undervejs).

Hvis du har fået lyst til at vide mere om PM kan du finde masser af spændende artikler på hans hjemmeside: www.koryu-uchinadi.com

Oss
Jean